Zallina

MainNyhederDressurOL uden Totilas?

OL uden Totilas?

januar 22, 11:52 
"Die Welt" skrev for nyligt at Totilas har været regnet, som en sikker OL-mester 2012, men at der nu spekuleres i om "Der Wunderhengst Totilas" overhovedet kommer til OL. Spekulationerne bunder i at Totilas kort før World Cup i Frankfurt måtte melde afbud p.g.a. en skade og efterfølgende mod forventning heller ikke blev klar til den prestigefyldte og højt doterede konkurrence i Palm Breach, Florida.

Paul Schockemöhle udtalte i den forbindelse at man valgte at fokuserer på at hingsten blev klar til OL.

Dressuren har udviklet sig kolossalt de seneste år og det er "mulehår" der skiller de allerbedste i toppen. Et enkelt fejltrin kan koste sejren. Og dog må Totilas sige at være hævet over dem alle.

Et OL uden Totilas vil være et fattigere OL set ud fra en dressurelskers og sportsligt synspunkt, men det vil med hånden på hjertet intensiverer kampen om medaljerne. Selv om Totilas og Matthias er et "nyt" par, så er der ingen tvivl om at ekvipagens point vil klinge godt på den tyske hold konto.

Ved EM var der lagt op til den sædvanlige hold-guld-kamp mellem Holland og Tyskland, men englænderne overraskede alt og alle ved at tage guldet foran tyskerne (sølv) og hollænderne (bronze). De tre nationer kommer nok også til at kæmpe om medaljerne ved OL, men også USA, Sverige, Spanien og Danmark kan blande sig i den kamp. Amerikanske Steffen Peters red i sidste uge ny personlig Grand Prix rekord (80,42%) ved The Dressage Getaway festival, Florida og danske Andreas Helgstrand har netop fået en ny Grand Prix hest Tacolando Triple, mens Anna Kasprzak debuterede i går med over 75.39% i Grand Prix på sin nye hest Donnperignon, der senest har været på det tyske landshold med Christoph Koschel.

Ingen ekvipager er dog udtaget til OL endnu, men det ligger dog fast at der bliver dressur af høj, høj kvalitet i London og at alle ønsker at se "Der Wunderhengst Totilas" til start.
  • 0 kan lide denne artikel
  • 0 har markeret læst
  • 3048 har set den
>> Read comments
must login
FEI World Cup, Frankfurt - din guide

Takket være internettet kan du følge med på enhver...

Forbesigtigelse 2012 Katrinelund
8 hingste videre til Herning. Katrinelund var endnu...
OL uden Totilas?
"Die Welt" skrev for nyligt at Totilas har været...
Weltmeyer R.I.P
I går eftermiddags måtte Weltmeyer aflives efter et svært...