16 lande klar til First Horse Grand Prix
Maj 18, 13:31Det kommende, internationale ridestævne i Bernstorffsparken, Gentofte, slår i år alle rekorder. Med et unikt deltagerfelt med flere af verdens bedste ryttere og 16 nationer repræsenteret til fredagens Nations Cup, er der lagt op til et brag af et ridestævne - Med Frankrig og Ukraine som de seneste tilmeldte nationer har interessen for at deltage til årets firstjernede CSIO-stævne i Bernstorffsparken været helt unik, fortæller de travle stævnearrangører. - Vi er blevet kontaktet af begge nationer efter tilmeldingsfristen og måtte i første omgang takke nej af hensyn til tidsplanen, men desværre meldte holdet fra Saudi-Arabien fra i sidste uge hvilket betød, at vi fik plads til et nyt hold - og så valgte vi at gøre plads til dem begge. Særligt Ukraine gjorde en stor indsats for at sikre holdets tilmelding, idet holdets rytter og formand for ukrainsk rideforbund Oleksandr Onishchenko, sponsorerer den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki. Således var det Caroline som ringede og forhørte sig angående mulighederne for at få et ukrainsk hold med på deltagerlisten i sidste øjeblik. Med 16 hold til start i årets Mercedes-Benz Nations Cup er der dermed lagt op til en forrygende eftermiddag i Bernstorffsparken med spænding, fart og ikke mindst ridning i topklasse.
- Udgivet af 1st Horse International Grand Prix
- Foto ©
- 0 kan lide denne artikel
- 1 har markeret læst
- 436 har set den



